Salgsopstilling Sejershaven 2, st. 11 – 7321 Gadbjerg – Ejerlejlighed 1
0 downloads
Bolig:
78 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
9.490 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Advokatfirmaet Bruun og Hjejle
Nørregade 21, 1165 København K
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Beskrivelse:
Hovedejendommen beliggende Sejershaven 2, 7321 Gadbjerg er opdelt i to ejerlejligheder:
– Ejerlejlighed nr. 1 beliggende Sejershaven 2, st. 11, 7321 Gadbjerg og
– Ejerlejlighed nr. 2 beliggende Sejershaven 2, st. 1, 7321 Gadbjerg
Ejendommen blev forud for Den selvejende Institution Meta Mariehjemmets konkurs den 22. marts 2023 drevet som et friplejehjem, som foruden de to ejerlejligheder også blev drevet fra ejendommen beliggende Sejershaven 3, der ikke er begæret sat på tvangsauktion.
Tvangsauktion over Sejershaven 2, st. 1, 7321 Gadbjerg (fogedrettens sagsnr. AS 7-314/2025) afholdes den 27. marts 2026 kl. 9:20.
Certificeringen som friplejeboligleverandør ophørte ved konkursen. Vejle Kommune har siden konkursdekretets afsigelse leveret den nødvendige service og pleje til beboerne i henhold til særskilt aftale herom med konkursboet, idet den løbende administration af lejeforholdene med beboerne er varetaget af konkursboet. Alle lejeforhold vedrører Sejershaven 2, st. 11 (”boligdelen”), mens en række fælles- og servicearealer vedrører Sejershaven 2, st. 1 (”servicedelen”).
En køber af ejerlejlighed nr. 1 vil på sædvanligvis vis indtræde i lejekontrakterne, men ikke i aftalen med Vejle Kommune, som ophører ved salg af ejendommen.
Det samlede tinglyste grundareal for hovedejendommen udgør 9.490 m2. På fællesarealet er opført en garage og to udhuse, som alle er opført i 2013.
Det tinglyste fordelingstal er 1569/1910.
Ejendommen er opført i 2012 og har et tinglyst areal på 1569 m2. Ejendommen har været anvendt som friplejehjem med i alt 28 boligenheder bestående af 1-værelseslejligheder indrettet med badeværelse og opholdsrum.
Boligenhederne er indberettet med opholdsrum og badeværelse, hvor der er adgang til en separat terrasse for hver boligenhed. Opholdsrummene er udstyret med et tekøkken, som indeholder et køle-/fryseskab og to kogeplader.
Opholdsrum og badeværelse er indrettet med vinylgulve samt hvidmalede vægge og gipslofter. Der findes i flere boliger installeret forskellige hjælpemidler.
I tilknytning til boligenhederne findes fælles opholdsarealer og depotrum, som har været anvendt i forbindelse med driften af ejendommen.
– Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen –