Salgsopstilling Børkopvej 53, 7000 Fredericia (629942)
0 downloads
Børkopvej 53, 7000 Fredericia
Besigtigelse: Onsdag, d. 7. maj, kl. 15.00
Bolig:
333 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
21.238 m²
Vej:
900 m²
Finansiering
Kontaktinfo

Anker Law
Strandvejen 8, 6000 Kolding
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Baseret på tilgængelige offentlige oplysninger:
Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus, der er opført i 1976. Ejendommen har et bebygget areal på 193 m2. Ejendommens samlede boligareal er på 333 m2, hvoraf 140 m2 er tagetageareal. Herudover er der i alt 221 m2.
Der er syv værelser, køkken samt tre toiletter/badeværelser.
Varmeinstallationen er ifølge BBR-meddelelsen en elektrisk varmepumpe. Debitor oplyser, der er jordvarmeanlæg.
Ejendommen omkranser matr.nr. 57, Pjedsted By, Pjedsted der ikke umiddelbart tilhører ejeren, men ifølge tingbogen er registreret som en fælles sandgrav. Se luftfoto i BBR-meddelelsen.
Faktisk beskrivelse af ejendommen:
Man ankommer til ejendommen via en grus/markvej.
Ved indkørsel til ejendommen er der en græsplet til parkering.
Foran parkeringspladsen ligger til venstre et skur og en garage samlet i en bygning. Garagen kan lukkes med en skydeport. Skuret går man ind i via en glasdør. Her er loftet af træ, gulvet og væggene er af beton.
Til højre for parkeringspladsen ligger en stald, som er inddelt i to rum. I første rum er der seks båse til heste og i det andet rum er der to båse samt et afluk, hvor varmepumpen står. Rum nr. to fører tilbage ud til parkeringspladsen, og døren er en skydeport.
Tilbage på parkeringspladsen går man mellem stalden og skuret for at komme om til haven og stuehuset. Fra haven træder man op på en træterrasse og ind gemme en dobbeltdør ind til entreen.
I entreen, som har klinkegulv, gipsvægge og loft af træpaneler. Første dør til højre fører ind til et toilet med hvidmalede mursten, træloft og klinker på gulvet. Anden dør på højre hånd fører ind til husets bryggers, hvor der er en vaskemaskine fra Electrolux og en tørretumbler fra Grundig. Fra bryggerset er der adgang ud til haven. Bryggerset har et gult stengulv.
Fra entreen er der til venstre adgang til køkkenet som har trælaminatgulv.
I køkkenet er et gaskomfur af mærket Witt, emhætte af mærket Electrolux og et køleskab af mærket LG.
Fra køkkenet er er der adgang ind til stuen, som har dør og vinduesparti ud mod haven. Gulvet fra køkkenet går igen, loftet er malede gipsplader. En del af stuens bagvæg er lavet i træbjælker, hvori der er en skydedør. Fra stuen er der adgang til entreen.
Træder man gennem skydedøren er der adgang til et større rum, hvor der tidligere har været en pool. Denne pool er nu fjernet, og der er i stedet et hul i hjørnet af rummet. Den anden del af rummet har klinker på gulvet, malede murstensvægge og et loft beklædt med træpaneler. Til højre i rummet er en dør ud til en lille fordelingsgang, som ligger i forlængelse af entreen.
I fordelingsgangen er der adgang ud til et badeværelse med toilet, vask, brus og en ældre sauna. Badeværelset er beklædt med hvide fliser på væggen og brune fliser på gulvet.
Tilbage i entreen er der en spindeltrappe med jerngelænder. Trappen fører op til første salen, som har en stor fordelingsgang ind til fem værelser og et badeværelse.
Første dør til venstre fører ind til et værelse med træloft, gulv af trælaminat og tapetserede vægge. Præcis samme slags værelse findes bag anden dør fra venstre.
Ved siden af de to værelser ligger et badeværelse. Her er toilet, vask, indbygget badekar og brus. Gulvet er beklædt med vinyl eller lignende, væggene er malede, og der er klinker ved håndvasken, badekarret og i brusekabinen.
Ved siden af badeværelset ligger soveværelset. Her er malede vægge, parketgulv og trælofter. Fra soveværelset er der adgang til en terrasse/udestue med trægulv og vinduesparti ud mod haven.
Ved siden af soveværelset ligger et mindre værelse, hvor der er indbygget skab. Væggene er malede, loftet er beklædt træ og gulvet er trælaminat.
Sidste værelse på 1. salen – som ligger til højre for trappen – er et stort værelse med træloft, malede vægge og væg-til-væg-tæppe på gulvet.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.